Forbrydelser begået i et ideologisk lys reducerer mennesker til symbolske ofre for en større sag. I Mai Brostrøm og Peter Thorboes dramaserie sætter en gruppe af PET livvagter livet på spil i demokratiets tjeneste - hvad enten det drejer sig om beskyttelse af ministre mod yderligtgående politiske kræfter såvel som sindsforvirrede stalkere, overvågning af terrormistænkte eller forsøg på at forhindre et attentat på en udenlandsk minister. Serien går tæt på virkeligheden og på højaktuelle hændelser og giver et spændende indblik i PETs arbejde.